top of page

HISTORIE

 I juli 2013 indsamlede Rie Grenaa i Facebook-gruppen 'Sygdomsramte kræver anstændig sagsbehandling' sygdomsramtes bud på, hvad der først og fremmest skulle ændres i lovgivning og de kommunale forvaltninger for at give en bedre og mere human sagsbehandling på jobcentrene.

 

Disse input blev sammenskrevet til et dokument, der under betegnelsen 'Vi kræver' blev lavet til en underskriftsindsamling på internettet.

 

Dokumentet, der er revideret nogle gange undervejs, blev grundlaget for oprettelsen af Aktion syg i Danmark som Facebook-gruppe i efteråret 2013. I 3-4 uger arbejdede omkring 35 inviterede medlemmer med forberedelserne til gruppens første aktion. Herefter blev gruppen åbnet for tilgang og på få uger lykkedes det at få oprettet mange lokalgrupper i kommunerne.

 

DEN FØRSTE AKTION:

14.11.2013 aktionerede 10 lokalgrupper med demonstrationer ved jobcentre landet over, og yderligere tre grupper lavede aktioner i samme uge. I flere byer blev der i efteråret også omdelt en opfordring til læger, psykologer og fysioterapeuter til, at gøre oprør mod den måde deres arbejde ignoreres og modarbejdes på jobcentrene. I december måned fik Folketingets medlemmer samt byrådsmedlemmer i en række byer hver dag tilsendt 'julekalendergaver' bestående af sygdomsramtes fortællinger om sagsbehandling i kommunerne med kommentarer om de lovparagraffer, der var overtrådt. Det var nedslående, at ikke en eneste politiker reagerede med forfærdelse på beretningerne. Og at ingen medier viste interesse for dette.

 

 

 

SYG I

SYGT SYSTEM!

 

 

 

bottom of page